Doom

Han, som brænder, og ikke opsluges; han, som fortærer, og aldrig mættes; han, som dræber og er hævet over alle former for dom — Lucifer bringer dommedag til alle, som tager kampen op mod ham. Han er Den Faldne, som bærer sjæle med sig på spidsen af sit flammende sværd. Han var engang favoritgeneralen fra riget ude bag lyset, men han blev forvist for trodsighedens synd: han ville ikke knæle. 6 gange lød hans navn fra den store klokke i Vashundol. 66 gange blev hans vinger brændemærket, indtil der kun var rygende stumper tilbage. Uden vinger kunne han slippe fri fra tøjrene, som havde bundet ham inde i lyset, og han faldt råbende til jorden. Et krater i ørkenen, Det tabte Paradis. Nu angriber han uden nåde, uden motiv. Han er det eneste levende væsen, der kan bevæge sig frit mellem de syv mørke herredømmer. Bundet af uafvendelige behov, forvreden af ufattelige talenter; Doom bærer sit eget helvede med sig, hvor end han går. Trodsig til det sidste. Med tiden vil verden tilhøre Doom.