Budbringeren, som er af en fornem og autoritativ race, strejfer omkring ved Tomrummets kant. Her overlever han alenemand og står vagt ved en forpost til kanten ved verdens afgrund. Fra denne savtakkede, krystallinske, ydre verden - altid på vagt - har han set ind i himlene i evigheder; beredt på en hvilken som helst form for opvågnen i den bundløse nat bagved stjernerne. Trykt dybt i hans intellekts skinnende fletværk hviler et genlydende mønster beslægtet med en profeti — en mørk musik der antyder, at ondskab på et tidspunkt vil vækkes derude bagved skabelsens kanter, og at den vil vende sin opmærksomhed imod vores verden. Da hele hans væsen var koncentreret om sin vagt, lagde Outworld Devourer ikke særligt mærke til begivenheder tættere på solen. Men udråb fra De Ældgamle og en fornemmelse af en voksende trussel indefra såvel som foruden sendte ham endelig flyvende af sted imod solen for at besøge krigsplanerne. Budbringerens position i vores egne profetier er utvetydige: Han skal betragtes som et varsel om værre tings komme. Men hans ankomst er i sig selv slem nok.