Venomancer

I Syre-junglen på Jidi-øen løber der gift i årerne, og gift bobler i maverne på hvert eneste væsen, som vimser, klatrer eller suser mellem fluorescerende slyngplanter, der drypper med ætsende plantesaft. Og dog, selv i dette giftige menageri, er Venomancer anerkendt som en af de mest giftige. For år siden krydsede en urtekyndig, ved navn Lesale, Fradj-bugten i en optimistjolle, ledende efter kraftige essenser, som måske kunne blive presset ud af bark og rødder. Men Lesale fandt i stedet et mareridt af en transformation. Ti kilometer inde i Jidis jungle opdagede Lesale en reptil kamufleret som en hæfteplante, som stak ham, da han ved en fejl plukkede den. I desperation brugte han sin delvise kendskab til junglens urte-udbytte. Han blandede giften fra den (hurtigt kvalte) reptil med nektaren fra en armeret orkidé for at fremstille en modgift. I det korte øjeblik før en sort lammelse gjorde fuldstændig krav på ham, injicerede han sig selv med en torn fra en orkidé og gik øjeblikkeligt i koma. Sytten år senere rørte noget på sig der, hvor han var faldet om. Det kastede de mange års akkumulering af muldjord af sig; Venomancer rejste sig. Den urtekyndige Lesale, ej mere — nu var han den dødbringende Lesale. Hans sind var alt andet end slettet, og hans hud var blevet fortæret og erstattet af et nyt slags materiale — et der støber giften fra reptilen sammen med orkidéens giftige hinde. Jidis syre-jungler kendte nu en ny herre. En herre som selv de mest brutale rovdyr snart lærte at lade råde over sine liv. Den makabre ø viste sig at være for begrænsende, og en menneskelig hunger, som lå dybt i Venomancers hjerte, ledte Lesale ud i sin søgen efter nye gifte — og nye liv at tage.