Ecclesiast-kongen af Elze nærede en lyst til smerte — forbudt smerte. Som en mindre fremstående politisk figur, kan sådanne lyster muligvis opfattes som ukloge, men over for en monark af hans betydning, ville selv den Guddommelige Trone have stræbt efter, at tilfredsstille sådanne tørster. Derfor tog han til sin fangekælder, som var fuld af dæmonologer. Han lovede frihed til hvem end, der kunne fremmane en personlig smertens succubus, som skulle være fuldstændig bundet til hans tjeneste. Væsenet, som ankom, blev kaldt Akasha. Væsenet ramte ham med så heftig smerte, at han kaldte hende for sin hemmelige dronning, og han begyndte at tilbringe hvert eneste ledige øjeblik med at hengive sig selv til hendes ferme smerter — med tiden gav han afkald på alle sine forpligtelser på grund af sin søgen efter de smertefulde nydelser, som kun hun kunne give ham. Queen of Pain kunne få ham ud på dødens rand, men hun var bundet af runer til at holde ham i live. Til sidst førte kongens forsømmelse af staten en opstandelse med sig. Han blev trukket ud af sit kammer og smidt ud fra Påkaldelsens Tårn, og i det øjeblik, da han døde, blev Queen of Pain sat løs i verden. Hun var fri fra sit slaveri — fri til at lade sine smerter ramme hvem end, hun værdigede at bemærke.