Reborn

I dag annoncerer vi Dota 2-genfødselsbetaen, som indeholder en ny grænseflade, en ny motor og tilpassede spil. Alt i dashboardet er blevet designet på ny for at gøre brug af et nyt brugergrænseflade-framework, og motoren, som kører spillet, er blevet erstattet fuldkommen. På denne side giver vi jer en forhåndsvisning af den nye grænseflade. Tidligt i næste uge vil vi tale om tilpassede spil og senere i samme uge afslutter vi med adskillige oplysninger om den nye motor og påbegynder den åbne beta.

HELT NYT DASHBOARD

Velkommen til det nye Dota 2. Vi har ombygget hele dashboardet fra bunden af, så det er mere intuitivt og lettere at bruge. Vi bruger et nyt brugergrænseflade-framework, som gør os i stand til at gøre spillet mindre ressourcekrævende, hvilket også bygger et stærkere fundament til nye funktioner nu her og i opdateringer i fremtiden.

SPIL DOTA

Knappen "Spil Dota" er altid tilgængelig, lige meget hvor du befinder dig i den nye grænseflade. Klik på "Spil Dota" for at vælge en spiltilstand eller lobby, begynd din søgning og fortsæt dernæst med det, du var i gang med.

OFFENTLIGE LOBBYSPIL

Lobbyledere kan nu opslå deres lobbyer offentligt, hvilket lader alle i verden se og deltage med dem. Spillere kan søge på lobbynavne eller spiltilstande og kan også se hvilke af de spil, der er på deres lokale netværk eller har venner i dem.

DIN GRUPPE

Dota nydes bedst med venner. Nu er der bygget adskillige nye værktøjer, som gør det lettere for dig at samle dine venner til en kamp, samtidig med at oplevelsen med at kommunikere med dem gøres problemfri.

INVITER DINE VENNER

Venner-menuen lader dig nu lettere se, hvem der er tilgængelig eller leder efter en gruppe, og du kan sende dem en invitation med et enkelt klik.

GRUPPE-STEMMECHAT

Nu kan du let bruge gruppe-stemmechat i dashboardet og fortsætte samtalen problemfrit mens spillet indlæser.

GRUPPEHÅNDTERING

Er en ven allerede sammen med en anden? Nu kan du direkte flette to grupper sammen til én gruppe eller anmode om at deltage i en andens gruppe i stedet. Du kan også på ethvert tidspunkt gøre en anden spiller til gruppeleder.

GRUPPESIGNALERING

Nu kan du angive din egen eller din gruppes status som værende "Åben", hvilket viser alle dine venner, at du leder efter flere spillere at spille sammen med.

DINE VENNER

Udforsk dine venners spilstile, hold øje med deres bedrifter og kommenter på deres fremskridt.

MINIPROFILER

Hold musen over en spillers avatar i den nye grænseflade, og da vil du se deres tilpasselige miniprofil, hvor spillere kan vælge at vise deres yndlingshelts statistikker, mest dyrebare genstande eller trofæer. Profilen indeholder også deres emblem, som opsummerer erfaringer og bedrifter i ét enkelt ikon.

AKTIVITETSFEED

Aktivitetsfeeden lader dig hurtigt se og kommentere på dine venners bedrifter, hvilket giver dig et sted at fejre et kampvindende Black Hole og dernæst fortsætte til gengivelsen for selv at opleve det.

HELTE-MMR

Dyk dybere ned i en vens præstation ved at udforske deres helte-MMR - en måling af præstation med individuelle helte i forhold til deres samlede MMR.

SPILSTIL-GRAF

Din Dota-spilstil repræsenteres på tværs af 5 forskellige aksler, som kan bruges til at sammenligne dig selv med dine venner.

FORBEDRET CHAT

Den nye chatgrænseflade er bygget med formålet at gøre det lettere for spillere at danne fællesskaber og for at hjælpe dem med at lære andre spillere at kende, idet de deltager i flere samtaler.

CHAT MED VENNER

Brug hviske-funktionen til hurtigt at chatte med enhver af dine venner på Steam, og du vil se deres svar i det nye chatpanel om de så kører Dota eller ej.

ADSKILLIGE SAMTALER

Nu kan du konfigurere chatrum så de viser beskeder i alle faner, hvilket gør det lettere at følge mange små chatrum på samme tid. Gruppe- og hviske-beskeder vises også i alle faner.

STØRRE CHATRUM

Det maksimale antal spillere, som kan deltage i et enkelt chatrum, er blevet øget til 5.000 for at gøre det lettere for større fællesskaber at chatte.

OMDESIGNET HELTEBROWSER

Helte er Dotas centrum. Vi ombyggede heltebrowseren for at skabe ét sted, hvor du kan lære om, træne med og tilpasse dine helte.

FIND DIN HELT

Nu er det lettere at søge og sortere gennem heltene ved at bruge filtre. Brug et Carry- eller Support-filter til at se hvilke helte, der fungerer godt i disse roller, og filtrer dernæst yderligere med særlige roller såsom Nuker eller Jungler. Du kan også øge et filters styrke for at se hvilke helte, der fungerer særlig godt i en vis rolle.

PERSONLIGGØR DIN HELT

Heltesider lader dig nu hurtigt gennemse og prøve alle sæt og genstande tilgængelige for den helt. Hvis du finder noget, du kan lide, så brug købeknappen til at købe direkte fra Dota 2-butikken eller fra Steam-markedspladsen. Der er også flere oplysninger til at hjælpe dig med at afgøre, om en helt er den rette til dig. Det er også muligt at se alle de fællesskabsskrevne guider til den helt uden først at skulle ind i en kamp.

AFPRØV DIN HELT

Hver helts side indeholder en "Afprøv helt"-knap, hvilket giver dig hurtig adgang til et sikkert sted at afprøve enhver helts evner og træne dødsstød. Helten vil også gå rundt med enhver genstand, du har valgt i deres udstyr, hvilket giver dig chancen for at forhåndsvise kosmetiske genstande i spillet herunder genstande, du ikke ejer.

NYE MÅDER AT SE KAMPE PÅ

At se kampe i Dota 2 er lige så vigtig en oplevelse som at spille dem. Sektionen "Se på" er blevet ombygget for at gøre det lettere at finde kampe, du vil se, og derefter nyde dem med en fornyet DotaTV-oplevelse.

DOTATV UDVIDER SIG

Vi kombinerer det bedste ved DotaTV med det bedste ved streaming. DotaTV, som drives af Steam Broadcasting, giver nu detaljerede statistikker og grafer, som du kan gennemse, og understøtter samtidig fuld turneringsvideoproduktion. Disse streaminger kan håndtere 1080p med 60 billeder i sekundet og har samtidig et indbygget datafeed til statistikker og grafer, som alt sammen er tilgængeligt i Dota 2-klienten såvel som på internettet. Har du brug for at sætte på pause et øjeblik, eller gik du glip af noget action? Du kan på ethvert tidspunkt sætte på pause og spole tilbage. Du vil kunne finde tredjepart-streaminger for samme kamp direkte i klienten.

KAMPE AT SE PÅ

Sektionen "Se på" viser dig nu en blanding af direkte turneringskampe, kampe med spillere med høj færdighed og kampe som dine venner spiller eller ser på. De nye forhåndsvisninger af direkte kampe giver dig også informationer for at hjælpe dig med at afgøre, hvilken kamp, du skal se. Dette omhandler en detaljeret gennemgang af spillets tilstand, guld- og erfaringsgrafer og individuelle spillerstatistikker.

FREMHÆVET TURNERING

Har du hørt om en stor turnering, som er i sine sidste stadier? Så kan du kigge i sektionen "Fremhævet", hvor du vil finde alle de oplysninger, du står og mangler for let at følge med i turneringen. Dette omhandler den nuværende gruppe, kommende kampe, deltagende hold, broadcastere og mere.

GÅ ALDRIG GLIP AF ET ØJEBLIK

I løbet af en direkte kamp vil du kunne trykke på knappen "Se senere" for hurtigt at bogmærke den, hvilket lader dig se kampen i sektionen "Gengivelser", når du er klar. Gengivelsessektionen viser dig kampe, dine venner for nylig har spillet, og de mest populære gengivelser vurderet af fællesskabet.

ADMINISTRER, DEL OG DISKUTER KAMPE

Du vil kunne tilføje beskrivelser til dine yndlingsgengivelser og kunne dele dem med venner. Alle gengivelser vil også have deres egne kommentarsektioner, hvilket gør det let at diskutere de bedste plays og mest tragiske throws i enhver kamp, om den så er stor eller lille.

AT LÆRE DOTA

Mange af jer fortalte os, at selvom vores nuværende introduktioner var gode til at lære om Dotas mekanikker, så var de ikke gode til at hjælpe nye spillere med at forstå, hvorfor Dota er fedt. Så vi har bygget et nyt system af vejledte bot-kampe, som lader nye spillere hoppe direkte ind og opleve en hel Dota-kamp, alt sammen mens de modtager vedledning fra en AI-instruktør.

VEJLEDTE BOT-KAMPE

Hvis du har en ven, du gerne vil introducere til Dota, men holder igen pga. alt det, du skal lære dem på forhånd, så har vi dig dækket. Vi forsøger forsigtigt at give nok oplysninger til at gøre spillet interessant samtidig med, at de givne oplysninger ikke bliver overvældende. Disse introduktioner skal være sjove og lærerige for enhver begyndende spiller og give dem en forsmag på, hvordan det er at spille en hel Dota-kamp.

MEKANIKKER

Hvis du har venner, som ikke har prøvet noget lignende Dota overhovedet, og som har svært ved de vejledte bot-kampe, så har vi beholdt de meget simplificerede mekanikintroduktioner, så de kan bruge dem. Her vil de kunne fokusere på Dotas kontrolmekanikker alene.

Som det næste: Tilpassede spil