TILPASSEDE SPIL

Tilpassede spil er nye oplevelser skabt af fællesskabet, der kan spilles i Dota 2. Disse spil kan være alting, lige fra et storslagsmål mellem ti Invokere, til et historiedrevet dungeon-adventure, til noget kreativt som ingen nogensinde har set før. For os repræsenterer tilpassede spil en fortsættelse af traditionen, der skabte Dota, Team Fortress og Counter-Strike. Vi vil skabe et økosystem, hvor du kan opleve noget nyt hver gang, du starter Dota 2.

AT SPILLE TILPASSEDE SPIL

Fanen for tilpassede spil er blevet designet til at præsentere dig for en lang række oplevelser at vælge imellem, hvilket gør det nyt og let at finde noget at lave. Vi har også lavet funktioner som gør spillere i stand til hurtigt at evaluere nye og ikke-testede tilpassede spil, hvilket giver hvert tilpassede spil en mulighed for at finde et publikum.

POPULÆRE SPIL

Find hurtigt en liste over de 10 mest populære spil, som i øjeblikket bliver spillet.

YNDLINGSSPIL

Du kan markere ethvert spil som en favorit, så du let at finde det, næste gang du vil samle dine venner til en kamp.

VENNEAKTIVITET

Se en liste over spil, dine venner for nylig har spillet. Hvis dine venner er i en åben lobby, så kan du hurtigt deltage med dem på den måde.

FORESLÅEDE SPIL

Vi ved, hvor vigtigt det er for nye spil at komme i søgelyset frem for altid at være skjult bag en række dominerende titler. Listen over foreslåede spil indeholder en lang række spil, som er ved at blive populære og modtager positive stemmer fra spillerne. Udvalget skifter hvert 30. minut og præsenterer derfor de samme 15 spil til hele fællesskabet på samme tid, hvilket gør det let for alle kampe at blive fyldt op med spillere.

STEM PÅ SPIL

Værkstedsafstemningssystemet viser videosmugkig af adskillige tilpassede spil, som spillerne kan vurdere. Resultaterne bruges som én af de måder, vi beslutter om et spil skal vises i listen over foreslåede spil og hvor ofte, det skal vises. Både nye og gamle spil har altid en chance for at få fodfæste i fællesskabet gennem afstemningskøernes spilrotation.

SE PÅ TILPASSEDE SPIL

Tilpassede spil understøtter tilskuere ligesom alle andre spil, hvilket gør dig i stand til at se dine venner spille eller at se et interessant spil og beslutte, om det er noget for dig.

LANCERINGSSIDER

Hvert tilpassede spil har sin egen lanceringsside med en "Spil"-knap, som gør det let at finde lobbyen med lavest forsinkelse og plads til din gruppe. Hvis der ikke er nogen lobbyer tilgængelige, bliver der oprettet en i stedet. På siden kan du også finde diverse brugbar oplysninger såsom opdateringsnoter, videoer og venneaktivitet. For at hjælpe med at støtte et fællesskab for selv de mindste spil, så har hvert tilpassede spil et tilhørende chatrum, som du kan angive, din klient altid skal deltage i.

OPRET OG GENNEMSE LOBBYER

Opret din egen lobby, til et tilpasset spil, så du og dine venner har et privat sted at spille. Du kan også på ethvert tidspunkt angive lobbyen som offentlig, hvis du vil have et par flere spillere fra fællesskabet med. At angive din lobby som offentlig gør også, at andre kan deltage i den, når de trykker på "Spil"-knappen på siden for det tilpassede spil. Dette hjælper din lobby med at fylde op så hurtigt som muligt. Vi har også integreret en lobby-browser som lader dig se alle de tilgængelige åbne lobbyer og filtrere og sortere efter spiltype, tilpasset beskrivelse, forbindelse, resterende spillere osv. Denne lobby-browser er nyttig til at samle spillere for at afprøve et mindre kendt spil eller til at hjælpe dig med selv at indsamle feedback på dit eget tilpassede spil, mens det er under udvikling.

VALVE-SKABT TILPASSET SPIL: OVERTHROW

Har du ikke nok tid til en hel runde Dota? Overthrow er en hurtig kamp til døden, alle-mod-alle i holdformat. Spillerne forsøger at optjene nok drab til at vinde kampen, før tiden udløber. Deltag med en ven eller to eller spil alene idet du sniger dig omkring Midas-tronen, som øger guld og erfaring hos nærværende helte. Snup guldmønterne når de dukker op eller drag ud for at få fat i genstandsleveringer.

I de næste uger kommer der endnu en Valve-skabt spiltilstand. Du er velkommen til at se vores filer igennem for at lære, hvordan disse tilpassede spil blev bygget, eller bruge filerne som et startsted til dit eget værk.

AT SKABE TILPASSEDE SPIL

UDVIKLERVÆRKTØJER

De nye værktøjer lader dig hurtigt skabe og gentage dine idéer. I denne video viser en af vores designere dig rundt i vores nye level-editor.

HAMMER LEVEL-EDITOR

Brug Hammers nye flisesystem til hurtigt at dekorere din bane og derefter finjustere dit værk med editorens kraftfulde 3D-modelleringsværktøjer. En indbygget asset-browser lader dig også gennemse modeller, partikler og materialer og lader dig hurtigt trække dem ind i level-editoren. Brug de kraftfulde lysindstillinger i 3D-vinduet for at se præcis hvordan dit værk kommer til at se ud i spillet.

MATERIALE-EDITOR

Skab materialer og importer dem let ind i spillet med materiale-editoren. Finjuster shader-parametre og opdater teksturer mens du ser dine ændringer direkte i spillet.

MODEL-EDITOR

Med model-editoren kan du forhåndvise modeludseende og animation såvel som spildetaljer såsom hitboxes og tilknytningspunkter.

PARTIKEL-EDITOR

Partikel-editoren lader dig skabe nye eller ændre nuværende partikeleffekter og forhåndvise dem i isolation eller direkte i spillet. Leg med adskillige manipulatorer, rediger renderingen, juster henfaldsraten og forhåndsvis indstillinger af kontrolpunkter.

UDVIKLERKONSOL

Konsollen byder nu på flere kraftfulde debugging-funktioner, mulighed for flere faner og kraftfulde filtreringsværktøjer. Du kan også få vist konsollen direkte uden for spillet, så du kan tilgå den selv efter at have afbrudt eller afsluttet spillet.

PANORAMA-BRUGERGRÆNSEFLADE

Panorama lader dig bruge en weblignende arbejdsproces ved at bruge XML, CSS og Javascript, som kan integreres med dine Lua-scripts. Det lader dig også opdatere uden at skulle genstarte spillet eller genindlæse banen. Derudover kan du med Panorama skabe hi-fi-brugergrænseflader, der kan indeholde partikler og 3D-modeller, og som også har et stærkt inspektionsværktøj til at debugge din brugergrænseflade. Du kan også bruge inspektionsværktøjet til at lære mere om, hvordan vores eksempler blev skabt.

STÆRK SCRIPTING MED LUA

Med sin lange og veldokumenterede historie i adskillige eksisterende spil, giver Lua-scripting udviklere et fleksibelt værktøj til at skabe deres værker. De fleste af spilfunktionerne kan tilgås gennem script herunder helteevner og modifikatorer; oprettelse af NPC'er og partikler; eller endda ændring af globale indstillinger. Du kan også søge efter events, der sker i spillet, såsom entiteter der skades eller dræbes, og genstande der samles op. Desuden kan du også skabe dine egne events.

INDHOLD MED EKSEMPLER

Vi vil udgive masser af eksempler for at hjælpe dig i gang med at skabe dine egne tilpassede spil. Disse eksempler omfatter alt kildeindholdet i vores Overthrow-tilstand: baner, scripts og adskillige avancerede Panorama-brugergrænseflader lige fra pointtavler til holdvalg. Se nogle af vores partikel-eksempler for at lære hvordan Dotas visuelle effekter laves. Kig derefter på de mange eksisterende Dota-evner, vi har genskabt i Lua for at hjælpe dig med at forstå, hvad du selv kan skabe. Vi kommer snart med flere eksempler.

ÆNDRINGER SIDEN ALFA

Vi har også lavet utallige fejlrettelser, funktionstilføjelser og API-forbedringer siden vores seneste udgivelse af "Workshop Tools Alpha". Klik på vores link til ændringsloggen for flere oplysninger. Vi opdaterer regelmæssigt værktøjerne under betaen for at håndtere jeres feedback og levere flere funktioner.

Som det næste: Betaen begynder og kom bag om de nye teknologier