VILKÅR FOR DELTAGELSE I THE INTERNATIONAL FOR DOTA 2
Tak for din tilmelding til at deltage enten (1) som en individuel spiller ("spiller") eller (2) som en navngiven repræsentant for et hold ("hold") i The International for Dota 2-turneringen ("TI"), som sponsoreres af Valve Corporation ("Valve"). Du skal acceptere disse vilkår ("vilkår") for at komme i betragtning til deltagelse i TI.
Accept af vilkår: Ved at klikke på "Jeg accepterer" bekræfter du, at du har læst, forstået og accepterer at være bundet af disse vilkår. Hvis du ikke accepterer dem, skal du ikke fortsætte.
Vilkår, som gælder både spillere og hold: • Begivenhedsarrangører. Hvis du vælges til en eller flere begivenheder under TI, skal du muligvis indgå særskilte aftaler med begivenhedsarrangørerne. Du bør især forhøre dig hos begivenhedsarrangørerne om tidsplan, regler, udgifter og præmier. • Frigivelse. Du giver Valve ret til, i hele verden under TI, at distribuere, fremvise og på anden måde anvende dit udseende, din præstation, dit navn, dine biografiske oplysninger, udtalelser og andre lydmæssige eller visuelle effekter, som du har skabt, samt dit holdnavn, logo og spilleropstilling (samlet betegnet dit "billede") på alle måder og i alle medier relateret til TI, herunder (uden begrænsning) computerspil, videoer, reklamematerialer og markedsføring, uden yderligere kompensation fra Valve. Efter TI kan Valve også genbruge materialer, som det har skabt i løbet af TI, til arkiv-, produkt- eller reklameformål. Du accepterer, at lyd, video eller andre data, som tages af eller for Valve og har med din deltagelse i TI at gøre, ejes af Valve.
Vilkår, som gælder for hold: • Sponsorer. Holdet vil ikke acceptere sponsorater fra sponsorer, som genererer indtægter gennem aktiviteter, der overtræder gældende Valve-aftaler eller er i strid med lokal lovgivning eller er afhængig af Valves spiløkonomier. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, videreforhandlere af nøgler eller firmaer, som interagerer med spilleres inventar i Valve-spil. • Holdnavn og digitale assets. Uden at begrænse det foregående må dit hold ikke bruge, vise eller indsende digitale assets, herunder (men ikke begrænset til) holdnavn, holdbanner og/eller holdlogo, som (1) indeholder referencer til en sponsor, direkte eller indirekte, hvis varer, tjenesteydelser eller aktiviteter er ulovlige at vise eller bruge i en jurisdiktion eller et territorie, hvor TI vil blive broadcastet, eller (2) krænker Valves intellektuelle ejendom eller reklamerer for eller er associeret med websteder til åbning af kasser eller handel med skins. • Ligebehandling. Dit hold vil behandle alle deltagende spillere lige (f.eks. rejsegodtgørelse, logi, træningsmuligheder) forbundet med TI.
Generelt: Du fremsætter disse erklæringer og løfter på dine egne vegne og på vegne af din familie, arvinger, efterfølgere, erhververe og andre, som måtte påberåbe sig rettigheder gennem dig, til fordel for Valve, dets efterfølgere og erhververe. Du erklærer, at du har beføjelse til at acceptere disse vilkår på dine egne vegne som spiller eller på vegne af et hold, alt efter hvad der er relevant. Du erklærer, at alle oplysninger, som du giver, er nøjagtige og sandfærdige. Du samtykker i at være respektfuld, at undgå forstyrrende adfærd og at overholde alle gældende love og retningslinjer fra Valve eller TI-arrangøren. Valve kan ændre eller annullere TI når som helst efter eget skøn. Disse vilkår er udarbejdet på engelsk, og fortolkningen af dem skal styres af den engelske udgave. Disse vilkår reguleres af lovene i staten Washington, USA, og du accepterer jurisdiktion og værneting i de statslige eller føderale domstole i King County, Washington, USA, i tilfælde af uenighed i forbindelse med disse vilkår. Disse vilkår går forud for eventuelle tidligere aftaler mellem parterne vedrørende aftalens genstand.